Indlæser
Bestil et kursus
Bestil et kursus
Arrangementsbeskrivelse
IBOS arbejder for at udbrede viden om syn og synsrelaterede emner i hele landet. Vi skaber og afholder kurser for personer med synsnedsættelse, pårørende, fagpersoner samt virksomheder og organisationer.
Mangler du viden eller inspiration, så bringer vi den til dig. Du kan nemlig bestille eller få skræddersyet et kursus til afholdelse hos IBOS eller i nærheden af dig.
IBOS’ kurser dækker en bred vifte af emner som fx IKT, orientering & mobility, kommunikation, mestringsstrategier, punktskrift, nodelæsning, angsthåndtering, tekniske hjælpemidler, flirt og dating, forældrekurser, neuropsykologisk viden og fagspecifikke emner.
Inspirationsliste med tidligere afholdte kurser for professionelle
Inspirationsliste med tidligere afholdte kurser for borgere og pårørende
Åbne omkostningsfrie kurser
Vi tilbyder åbne kurser rundt i hele landet, fx i lokaler i din organisation. Kravet er at kurset er åbent for alle interesserede. Kurserne bliver slået op på www.ibos.dk/nemtilmeld, hvor alle, der har lyst til at deltage, kan tilmelde sig. Disse kurser er omkostningsfrie, da IBOS er VISO-finansieret.
Lukkede kurser med egenbetaling
Vi kan også afholde skræddersyede lukkede kurser kun målrettet dig og din virksomheds/organisations behov og ønsker. Kurset er kun for dine medarbejdere og er lukket for deltagelse udefra. Disse skræddersyede kurser udbydes mod betaling.
IBOS er VISO-leverandør
IBOS er VISO-leverandør under KaS (koordinering af specialrådgivning). VISO står for den nationale videns- og specialrådgiverorganisation. Som VISO-leverandør er IBOS en del af socialstyrelsens mest specialiserede rådgivning på områder vedrørende synsnedsættelse.
IBOS’ korte, specialiserede kurser er en del af Socialstyrelsens specialrådgivning, hvilket gør, at IBOS kan udbyde disse kurser gratis. De korte, specialiserede kurser bidrager til, at VISO kan tilbyde specialiseret rådgivning til fagfolk, borgere og pårørende i hele landet. Denne del af IBOS’ arbejde støtter samtidig VISO’s arbejde med at koordinere vidensudvikling og kursusvirksomhed og sikrer et højt, fagligt niveau og fortsat udvikling af det specialiserede specialområde.
VISO-rådgivning er gratis og landsdækkende.
Kontakt
Ring og hør mere om muligheder og pris hos Annemarie Haack Enevoldsen på 39 45 23 14 eller på Annemarie.Haack.Enevoldsen@kk.dk.
Kontaktinformation til arrangør
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede
Tlf: +45 39 45 23 13
AB7H@kk.dk
Kontaktinformation til arrangør
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede
Tlf: +45 39 45 23 13
AB7H@kk.dk