Hvad sker der med synet, når hjernen bliver skadet?
MÅLGRUPPE
Fagpersoner, der arbejder med mennesker med erhvervet hjerneskade, apopleksi eller hovedtraumer, samt borgere og pårørende, hvor en hjerneskade er blevet en del af livet.
VARIGHED
1,5 time.
TID OG STED
Fredag d. 28. august kl. 10:30 - 12:00
Onlineworkshoppen afholdes som webinar via Microsoft Teams. Deltagerne får tilsendt et link hertil umiddelbart inden onlineworkshoppen.
FORMÅL OG INDHOLD
En hjerneskade kan påvirke synet på mange forskellige måder – både med synsvanskeligheder, der er tydelige at få øje på, og med synsvanskeligheder som er mere skjulte, og som kan være svære at forstå og sætte ord på. I dette webinar belyses, hvordan erhvervet hjerneskade, apopleksi og hovedtraumer kan påvirke hjernens bearbejdning af synsindtryk og dermed hverdagsfunktion, energi og livskvalitet.
Undervisningen giver indsigt i både de synsvanskeligheder borgeren selv kan sætte ord på, og de synsvanskeligheder, som kan være svære for borgeren at erkende efter en hjerneskade. Formålet er at skabe større forståelse for de udfordringer, der kan opstå, og hvordan de kan komme til udtryk i hverdagen.
EFTER WEBINARET KAN DU
• Have større forståelse for, hvordan hjerneskader kan påvirke syn og synsbearbejdning
• Kunne genkende og måske overveje at få undersøgt både tydelige, men også skjulte synsvanskeligheder efter hjerneskade
• Få indsigt i, hvordan synsvanskeligheder kan påvirke hverdagsfunktion, energi og livskvalitet.
• Blive bedre rustet til at forstå, støtte og tale med borgere, der lever med følger som påvirker synet efter en hjerneskade
FORM
Onlineworkshop.
UNDERVISER
Christina Ditte Vestergaard Maglekær, Neurooptometrist. IBOS.
PRAKTISK
Inden Onlineworkshoppen:
- Til onlineworkshoppen anvender IBOS programmet Microsoft ms. Dvs. du deltager i kurset via computer, smartphone eller tablet med internetadgang.
- Du kan vælge at downloade Microsoft Teams som program eller deltage via din webbrowser.
- Deltagerne får tilsendt link direkte til onlineworkshoppen inden afholdelsen.
- Test meget gerne linket til forummet før onlineworkshoppens start.
- Log gerne ind på Teams 10 minutter før kursusstart.
- For at opnå den bedste lyd og billedeffekt er det vigtigt, at du ikke er logget på en Citrix-forbindelse (VPN) eller en anden central server, mens du deltager i webinaret.
- Undervejs vil du kunne chatte og stille spørgsmål direkte til underviseren.
DET MED SMÅT
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.
Læs de mere detaljerede rammer og forbehold for kurserne
DERUDOVER
Har du lyst til at blive endnu klogere på synsfaglige emner - så har IBOS et bredt udbud af kurser og webinarer.
Du kan allerede nu se flere muligheder her, og listen bliver hele tiden opdateret med nye kurser:
IBOS Korte kurser og konferencer
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 28. august 2026 kl. 10:30 til 12:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 24. august 2026 kl. 10:00
Sted
Webinar - online
via Microsoft Teams
2900 Hellerup
Arrangør
Pernilla, IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede
Tlf. +45 39 45 25 55
x88g@kk.dk
Indlæser