IBOS – for unge med synsnedsættelse og deres forældre
MÅLGRUPPE
Unge med synsnedsættelse og deres forældre.
VARIGHED
3 timer.
TID OG STED
Torsdag d. 28.5. kl. 16.30-19.30. Kurset afholdes på:
Center for Specialrådgivning Aarhus
Evald Krogs Gade 11D
8000 Aarhus C
FORMÅL OG INDHOLD
Eftermiddagen byder på 3 oplæg afbrudt af en pause med sandwich.
- Hvad kan IBOS tilbyde unge med synsnedsættelse? Med udgangspunkt i dette spørgsmål vil IBOS’ studievejleder fortælle om IBOS’ landsdækkende tilbud, for både unge og deres forældre. Hun vil berøre emnerne studievejledning til ungdoms- og videregående uddannelser, introducere IBOS’ tilbud og emner der er relevante for unge og deres forældre, fx energiforvaltning, overgange fra uddannelse til job mv..
- Kom og oplev, hvordan teknologi kan gøre hverdagen nemmere og sjovere! I dette oplæg vil vi udforske apps og anden teknologi, der støtter studier og fritid for unge med synsnedsættelse. Vi tester hands-on apps som Be My Eyes og Seeing AI, og ser hvordan de kan åbne nye muligheder. Du er velkommen til at installere Be My Eyes og Seeing AI på din telefon på forhånd, men det er ikke en forudsætning for at deltage.”
- At være ung handler både om at finde sig selv og om at finde nogen at høre til hos. En synsnedsættelse kan give ekstra udfordringer i sociale arenaer og til dels spænde ben for udvikling af venskaber. I dagens sidste oplæg ser vi på, hvordan synsnedsættelse kan påvirke venskaber samt konkrete råd til, hvordan man kan skabe og styrke relationer. Oplægget lægger op til videre snak og refleksion for både unge og forældre bagefter.
Når du har deltaget i kurset, har du grundlæggende information om hvad IBOS kan tilbyde unge og forældre. Desuden får du praktisk viden om nye IKT-muligheder, du kan anvende i hverdagen.
Forældre og unge får også et fælles grundlag med sig til at tage en samtale om relationer og ungdomsliv.
FORM
Oplæg med deltagerorientering
UNDERVISER
Psykolog Anne-Sofie Jensen Zastrusny
IKT-konsulent Amalie Egtved Glimmer
Studievejleder Isabelle Genevey
DELTAGERANTAL
Mindst 5 unge.
PRAKTISK INFO
Det er gratis at deltage.
Forplejning er inkluderet.
DET MED SMÅT:
Læs de mere detaljerede rammer og forbehold for kurserne
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 28. maj 2026 kl. 16:30 til 19:30
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 21. maj 2026 kl. 11:00
Sted
Center for Specialrådgivning Aarhus
Marselisborgcentret. Evald Krogs Gade 9
8000 Århus C.
Arrangør
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede
Tlf. +45 39 45 23 13
AB7H@kk.dk
Indlæser