STUDIESTART uge 31 Online kursusdag samt Afklarings- og udleveringsdag
MÅLGRUPPE
Elever med synsnedsættelse, der er optaget på en ungdomsuddannelse på gymnasialt niveau: HF, STX, HHX, HTX eller på en erhvervsuddannelse: EUD / EUX samt elever, der er tilmeldt FGU/hovedstaden
Du skal have søgt om SPS og fået bevilget ’Afklaring, Studiestart’ af dit kommende uddannelsessted.
VARIGHED
½ dag online + 2 timer med fremmøde på IBOS.
TID OG STED
30. juli 2026 online fra kl.9:30 til kl.13:00 + 31. Juli, hvor du får en individuel tid efter din tilmelding, varigheden er ca. 2 timer og foregår på IBOS, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup
Onlinedelen af kurset afholdes som webinar via Microsoft Teams. Deltagerne får tilsendt et link hertil umiddelbart inden webinaret.
FORMÅL OG INDHOLD
Online studievejledning:
- Studievejledningen fortæller om muligheder for brug af sekretær og anden støtte herunder kort om eksamensdispensationer.
- Præsentation af NOTA’s studieservice.
- Ung til Ung vejledning
- Oplæg om energiforvaltning ved ergoterapeut
Afklaring:
-
- Udlevering af IT-startpakke
- Afprøvning med udgangspunkt i den udleverede pc, egen medbragt pc eller Mac
- Afklaring af behov for synskompenserende udstyr, der ikke indgår i startpakken.
- Lysafprøvning hos fysio - / ergoterapeut.
- Afprøvning af tavlekamera - ved behov.
De hjælpemidler eleven får udleveret kaldes en IT-startpakke, og er udvalgt i samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som bevilger kompenserende hjælpemidler og anden form for kompenserende støtte i henhold til loven om specialpædagogisk støtte (SPS) til elever med funktionsnedsættelser.
Startpakken til elever med nedsat syn indeholder en bærbar PC med Office og et synskompenserende program (ZoomText eller Supernova) og kan efter individuel aftale indeholde tavlekamera.
Læs mere om SPS og støttemuligheder på undervisningsministeriets hjemmeside.
EFTER KURSET
- Har du fået indsigt i forskellige studiestrategier
- Har du fået viden om SPS og hvordan du kan på hjælp i skolen.
- Kender du til Nota og særligt bearbejdet materiale og hvordan du kommer i gang med at bruge det.
- Kan du indstille dit synskompenserende program til dine behov.
- Bruge din sekretærhjælp på en effektiv måde.
- Forberede uddannelsesstedet på dine behov i undervisningen og ved eksamen.
FORM
Webinar + Individuel afprøvning og rådgivning.
UNDERVISERE
IBOS IKT konsulenter og fysio - / ergoterapeuter, samt studievejledere.
DELTAGERANTAL
Max. 8 personer.
PRAKTISK
Inden webinaret:
- Til webinaret anvender IBOS programmet Microsoft Teams. Dvs. du deltager i kurset via computer, smartphone eller tablet med internetadgang.
- Du kan vælge at downloade Microsoft Teams som program eller deltage via din webbrowser.
- Deltagerne får tilsendt link direkte til webinaret inden afholdelsen.
- Test meget gerne linket til forummet før webinarets start.
- Log gerne ind på Teams 10 minutter før kursusstart.
- For at opnå den bedste lyd og billedeffekt er det vigtigt, at du ikke er logget på en Citrix-forbindelse (VPN) eller en anden central server, mens du deltager i webinaret.
- Undervejs vil du kunne chatte og stille spørgsmål direkte til underviseren.
Tilmeldingen er først til mølle, du kan skrive dig på ventelisteplads, hvis der er fyldt op på holdet. Du kan godt tilmelde dig, mens du venter på at få din bevilling. Hold øje med din e-Boks, hvor du får besked.
Kontakt studievejledningen, hvis du ikke har mulighed for at deltage på ovennævnte datoer, eller hvis du ikke har nået at tilmelde dig inden for fristen.
DET MED SMÅT
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.
Læs de mere detaljerede rammer og forbehold for kurserne
DERUDOVER
Har du lyst til at blive endnu klogere på synsfaglige emner - så har IBOS et bredt udbud af kurser og webinarer.
Du kan allerede nu se flere muligheder her, og listen bliver hele tiden opdateret med nye kurser:
IBOS Korte kurser og konferencer
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 30. juli 2026 kl. 09:30 til fredag d. 31. juli 2026 kl. 15:30
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 21. maj 2026 kl. 08:30
Arrangør
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede
Tlf. +45 39 45 23 13
AB7H@kk.dk
Indlæser