Fællesspisning på IBOS
Dato og tidspunkt
Tirsdag den 24. februar 2026 fra klokken 16.00 til klokken 20.00.
Dagens program
16.00 - 16:30: Velkomst
Vi starter med at nyde en kop kaffe eller te, mens der bydes velkommen. Når alle er kommet godt på plads, synger vi fællessang sammen. Efterfølgende vil der blive givet praktiske informationer og en introduktion til dagens indslag.
Vi glæder os til en aften i selskab med vores folkekære tv-læge Peter Qvortrup Geisling.
Peter vil tage os med på en rejse, hvor vi i fællesskab vil kigge nærmere på forskellige faktorer, der har betydning for et mentalt sundt liv. Spørgsmålet lyder: Hvordan kan vi skabe større ro, glæde og tilfredshed i livet? Der vil blandt andet være fokus på naturens, måltidets og vejrtrækningens betydning.
Efter oplæg fra Peter vil der være mulighed for spørgsmål, debat samt deling af erfaringer. En dag hvor vi alle har mulighed for at blive en lille smule klogere på livet.
Arrangementet er støttet af Suka.
IBOS’ kokke Jacob og Birtina og team inkl. Abdin, tilbereder en lækker middag, som serveres i kantinen.
Menu:
Saltet og bagt torsk, brændt knoldselleri, Kartoffelpuré og grønkål
Vegetar:
Falafel med urter, knodselleri, Kartoffelpuré og grønkål
Dessert:
Drømmekage med vaniljeis
Der er som altid mulighed for et vegetarisk alternativ til hovedretten – det kan også være relevant for nogen, hvis hovedretten består af svinekød. Husk at oplyse ved tilmelding, hvis du ønsker vegetarretten.

Foto: Billede af tv-lægen Peter Qvortrup Geisling.
Betaling
Det koster 100 kr. at deltage.
Beløbet inkluderer kaffe/te, aftenens menu samt én drikkevare.
Betal på forhånd via MobilePay til 19 814.
Skriv dit navn og måned i kommentarfeltet – fx Anna, marts.
OBS: Din tilmelding er først gyldig, når betalingen er gennemført.
Først da er din plads sikret.
Om fællesspisninger på IBOS
Den sidste tirsdag i måneden fra januar til maj og igen fra august til november på IBOS. Gå ikke glip af hyggeaftener, hvor vi er sammen og spiser god mad.
Alle er inviteret: Venner af huset, tidligere og nuværende elever, kursister, borgere og pårørende og alle jeres venner.
Der vil være god mad, som bliver lavet af IBOS’ køkkenteam under ledelse af kok Jacob Engell Andersen, og en aktivitet inden maden, som varierer fra gang til gang.
IBOS' medarbejdere og vores skønne frivillige hjælpes ad med at gøre det til en god og hyggelig oplevelse for alle. Giv gerne en hånd med, hvis du oplever at der er behov.
Vi har bl.a. afholdt debatarrangementer, fortælleaften, koncerter, tema om grænser, lyrikaften og rejseforedrag - og alle er velkomne til at komme med forslag, gode ideer til Jes Diemer på mailadressen JY3U@kk.dk.
Næste fællesspisning
Er i marts 2026. Hold dig opdateret på vores arrangementsside.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 24. februar 2026 kl. 16:00 til 20:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 17. februar 2026 kl. 22:00
Sted
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede
Rymarksvej 1
2900 Hellerup
Arrangør
Pernilla Jørgensen, IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede
Tlf. +45 39 45 25 55
x88g@kk.dk
Indlæser