Hop til hovedindholdet

IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede logo

Nordisk Konference SYN & HJERNE 2025


Dato og tid

Tirsdag d. 25. marts 2025 kl. 09:00 til onsdag d. 26. marts 2025 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 15. februar 2025 kl. 10:00

Sted

Hotel Legoland, Åstvej 10, 7190 Billund Hotel Legoland
Åstvej 10
7190 Billund

Nordisk Konference SYN & HJERNE 2025


Syn & Hjerne 2025

           


IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede afholder for fjerde gang konferencen Syn & Hjerne. Denne gang i samarbejde med NorVIS.

Norwegian Vision in Stroke – NorVIS er et tverrfaglig nettverk med over 40 partnere fra 30 ulike brukerorganisasjoner, kommuner, sykehus og rehabiliteringsinstitusjoner, i tillegg til nasjonale og internasjonale forskere fra ulike fag og disipliner.

Den 25. og 26. marts 2025 mødes fagprofessionelle fra hele Norden, der arbejder med de særlige fagområder, der ses indenfor rehabilitering af mennesker med synsnedsættelse som følge af en erhvervet hjerneskade. 

Konferencen vil byde på et bredt fagligt program med oplæg og workshops ved højt specialiserede fagprofessionelle på området.
 
Målet med konferencen er at give indblik i de særlige følger og vanskeligheder, der konstateres ved hjerneskader og hjernepåvirkninger kombineret med en synsnedsættelse. Hjernepåvirkningerne kan være en følge af f.eks. blodpropper, hjerneblødninger, hjernetumorer, hjernerystelse eller som senfølge efter anden sygdom.

Konferencen finder sted den 25.-26. marts 2025, på Hotel Legoland i Billund.



PROGRAM FOR KONFERENCEN.


Tirsdag d. 25. marts 2025.

Kl. 10.00 - 10.30     Ankomst og registrering.

Kl. 10.30 - 11.15    Keynote: Visuelle vanskeligheder efter stroke: Resultater fra Back-of-the-Brain (BoB) projektet.     

Det meste af vores viden om hvordan stroke kan påvirke visuelle funktioner kommer fra single case studier af patienter med specifikke symptomer eller syndromer som aleksi eller visuel agnosi. I BoB-projektet rekrutterede vi i stedet patienter baseret på lokalisationen af deres stroke i den posteriore cerebrale arterie (PCA) for at undersøge det fulde spektrum af forstyrrelser efter PCA-stroke. Vi designede et omfattende test-batteri af visuelle og kognitive tests, og undersøgte alle inkluderede patienter med de samme tests. I denne keynote vil jeg præsenterer de centrale fund fra BoB-projektet, med et særlig fokus på klinisk relevante resultater og undersøgelsesmetoder.

Metode
64 patienter i den kroniske fase (> 9 måneder efter stroke) og 45 kontroller blev inkluderet i projektet. Alle patienter blev MR-scannet og læsionerne grundigt beskrevet. Det skræddersyede testbatteri inkluderede tests af alle niveauer af visuel perception, samt en screeningstest for generelle kognitive vanskeligheder. Patienter og kontrollers præstationer blev sammenlignet med single case statistik.

Resultater
Størstedelen af patienterne viste vanskeligheder på en eller flere tests, herunder synsfeltsdefekter (n=50), vanskeligheder med farveperception (n=14), forstyrrelser i segmentering eller integration af synsindtryk (mid-level vision; n=25). 43 patienter viste forskellige mønstre af forstyrrelser i perception eller genkendelse af ansigter, objekter, eller ord, men meget få (n=6) havde selektive vanskeligheder med en enkelt kategori. Lidt overraskende, idet læsionerne var i den ventrale bane, var der en stor undergruppe der havde nedsat præstation på en screeningstest for visuel neglekt (n=27).

Konklusion
Visuelle forstyrrelser er almindelige efter PCA-stroke, men mønsteret i vanskelighederne, og hvor alvorlige de er, varierer i stor grad mellem patienter. Farveperceptions-problemer og neglekt-lignende præstationer optræder oftere end man skulle tro baseret på litteraturen. Der mangler gode tests både til screening og mere dybdegående undersøgelse af visuelle funktioner efter stroke generelt, og enkelte af testene fra BoB-projektet kan bidrage til bedre undersøgelse af denne patientgruppe.                

v. Randi Starrfelt. Professor. Institut  for Psykologi. Københavne Universitet.

 

Kl. 11.15 - 12.00   Keynote: Rehabilitating Alexia: Practice-based therapy apps and aids for people with acquired alexia.

Acquired disorders of reading are common post brain injury, especially if the Back-of-the-Brain is affected. Skilled and efficient reading is dependent on a combination of interacting cognitive components including: foveal and parafoveal vision, word form recognition and visuo-spatial awareness, all of which are mediated by Back-of-the-Brain networks.
I will discuss the main types of acquired alexia: hemianopic alexia, pure alexia, neglect dyslexia and central alexia. Covering the mechanisms by which they disrupt reading, how to diagnose them and which digital therapies and aids may be of benefit.

v. Alexander Leff. Professor of Cognitive Neurology and a Consultant Neurologist at the UCL Queen Square Institute of Neurology. London. UK.

 

Proffessor Leff, vil være med på en direkte onlineforbindelse fra London. Oplægget vil blive faciliteret af proffessor Randi Starrfelt fra salen.             

 

Kl. 12.00 - 13.00     Frokost

Kl. 13.00 - 13.45     Håb i rehabiliteringen af voksne med erhvervet hjerneskade

En af grundstenene indenfor rehabilitering i Danmark er ’Hvidbogen om rehabilitering’. Ifølge bogens definition er al rehabilitering "baseret på personens perspektiver og hele livssituation” (Maribo m.fl. 2022), hvilket gør en personcentreret tilgang til grundlaget for alt rehabiliteringsarbejde. At basere rehabilitering på en personcentreret tilgang er ikke noget nyt inden for hverken sundhedsområdet generelt eller hjerneskaderehabilitering mere specifikt. Det er imidlertid nyt, at håb nævnes i én af Hvidbogens fem anbefalinger, hvor ”den enkelte persons håb og hele livssituation danne afsæt for al aktivitet i rehabilitering” (Maribo et al., 2022).  Men hvordan operationaliserer vi et fænomen som håb? Da hvidbogen om rehabilitering er generisk, er arbejdet med at operationalisere håb i høj grad op til hvert enkelt rehabiliteringsområde at definere på egen hånd.  I oplægget gives dels et indblik i, hvad den internationale litteratur på området siger, ligesom Camilla vil præsentere empiriske eksempler opnået via etnografisk feltarbejde. 
                               

v.Camilla Nejst. Erhvervs ph.d studerende Center for Sundhed og Rehabilitering. København


Kl. 13.45 - 14.30     Rehabilitering og posttraumatisk vækst.  

Fokus for rehabilitering er ofte de forandringer og tab den enkelte oplever. Dette fokus er naturligt givet de konsekvenser som kan følge af kritisk sygdom, som f.eks. en skade på hjernen. Der ses dog også en mere positiv vinkel på rehabilitering, med fokus på at understøtte det der virker, fremfor at fikse det som er galt. Post traumatisk vækst er et begreb, som dækker over den forståelse at positiv vækst er mulig i forbindelse med kritiske hændelser, specielt når der sker en forandring i den enkeltes forståelse af mening i livet. Gennem eksempler fra forskning og klinisk praksis vil vi undersøge posttraumatisk vækst som et alternativt perspektiv på rehabilitering. 

v.Cecilie Marie Schmidt Thøgersen, cand.psych., ph.d. i rehabiliteringspsykologi og adjunkt ved Aalborg Universitet.


Kl. 14.30 - 15.30      Kaffe og besøg i posterpræsentationerne.


Kl. 15.30 - 16.15     Evidensen for synsrehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade. 

Erhvervet hjerneskade kan påvirke alle sansemodaliteter. Der er stor individuel variation af den synsrelaterede påvirkning som blandt andet inkluderer nedsat synsstyrke, reduceret tolerance over for unøjagtig brillekorrektion, sløret syn og dobbeltsyn som følge af forstyrrelse af øjnenes samarbejde. 
I min præsentation vil jeg skitsere de synsmæssige følgevirkninger og de mulige rehabiliteringsmetoder. Dernæst vil jeg gennemgå evidens for disse og diskutere, hvorledes vi balancerer behovet for at hjælpe patienten med krav til evidens.
 

v. Ivan Nisted, Optometrist, lektor på Optikerhøjskolen og ekstern lektor på Aarhus Universitet. 

 

Kl.18.30                  Get together.

Kl.19.00                  Middag.



Onsdag d. 26. marts 2025 


Kl. 09.00 - 09.45       Photovoice - Hvordan kan samtaler rundt egne bilder bidra til innsikt om det å leve med nsproblem etter hjerneslag?                     

Visste du at mange slagrammede ikke blir spurt om synet sitt når de møter helsepersonell/fagpersoner? Dette er fordi det ofte forventes at de ser normalt. Men synet må undersøkes. Vi må gi de slagrammede ord til å beskrive de synsproblemene de opplever.
 
Hvordan kan vi skape en felles forståelse av det å leve med synsproblemer? Hvordan kan vi forstå hvordan synsproblemer påvirker daglige aktiviteter? Hva slags synshelsekompetanse har den slagrammede?

Vi har brukt en kvalitativ «photovoice» metode til å hjelpe oss med å få frem de slagrammedes stemme, slik at synsproblemer og synsrehabilitering blir til beste for pasienten?
 
Vi vil presentere hvordan denne metoden ble brukt for å belyse hva som er viktig og påvirker daglige aktiviteter blant slagrammede med synsproblemer.
 
Vi vil dele innsikter fra fem fokusgruppeintervjuer gjennomført i Norge, og diskutere med dere hvordan vi kan bruke dette i klinisk praksis.

v.  Irene Langeggen.Førstelektor. Fakultet for helse- og sosialvitenskap. Institutt for optometri, radiografi og lysdesign.Universitetet i Sørøst-Norge. Assisteret af Proffesor Helle Falkenberg og Associate Professor. Torgeir Solberg Mathiesen


Kl. 09.45 - 10.30    Min vei til et godt og aktivt liv med synsproblemer etter hjerneslag- en historie om rehabilitering og mestring 

Arild Hagen deler erfaringer fra egen rehabilitering og fra arbeidet som likemann og rehabiliteringskoordinator gjennom sitt engasjement i Norges Blindeforbund og i NORVIS.

Å leve med synsproblemer etter et hjerneslag kan være en utfordrende reise. Og det er behov for strukturert sammenhengende rehabiliteringstjenester. Arild Hagen dele sine erfaringer og historier om å navigere systemene for synsrehabilitering i Norge, samt å ta hverdagen tilbake med nedsatt syn. Dette gjøres i en samtale med Torgeir Mathisen og Helle Falkenberg. 
 
Arild ble rammet av hjerneslag i 2012. Da var han 48 år. Vi får høre hvordan han med stort pågangsmot, interesse og kapasitet har for å laget seg en god hverdag. 
Vi vil diskutere hva som skal til for å oppnå vellykket synsrehabilitering, og erfaringer fra NorVIS nettverket. Vi har fokus på de gode fortellingene, men kommer også inn på barrierer, og hvordan endrer vi systemene for praksis? 

v. Arild Hagen.  Assisteret af Proffesor Helle Falkenberg og Associate Professor. Torgeir Solberg Mathiesen.                                                               

Kl. 10.30 - 10.45     Kaffe                               

Kl. 10.45 - 11.30    Visuelle problematikker efter hjernerystelse: Resultater af VisCom projektet.   

Mange mennesker med hjernerystelser rapporterer om synsgener, hvor nogle gener kan være subtile. Hvilke sammenhænge er der mellem syn og hjernerystelse, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksom på i afdækningen af disse symptomer? Kan man med en syns-screening afdække, om en person har hjernerystelse? Forskningsprojektet VisCom har undersøgt synet på knap 100 personer med hjernerystelse og en lige så stor kontrolgruppe. Hvad har vi lært? 

                
v. Ryan Skibsted Lauridsen. Neurooptometrist hos Center for Specialrådgivning, Aarhus.  


Kl. 11.30 - 12.15     Filterglas - den nyeste evidens på området.

Denne 1-times workshop giver en opdatering på den nyeste evidens om filterglas til personer med erhvervet hjerneskade. Deltagerne vil få indsigt i, hvilke filterglas der er mest effektive ifølge den seneste forskning, og hvordan disse kan anvendes i praksis. 
Workshoppen inkluderer en praktisk demonstration.

v. Karsten Haarh. Neurooptometrist. IBOS.

Kl. 12.15 - 13.00      Frokost

Kl. 13.00 - 13.45     Visuel perception hos voksne med cerebral parese.

Det anslås, at ca. 40-50% af børn med cerebral parese har visuoperceptuelle vanskeligheder, som er relaterede til en hjerneskade eller atypisk cerebral udvikling. Systematisk udredning af visuoperceptuelle funktioner er dog ikke en del af klinisk praksis. Der er dermed risiko for, at nogle vanskeligheder overses. De få studier, der findes på området, har primært fokuseret på børn og unge. Der findes derfor meget sparsom viden om, hvilke former for vanskeligheder voksne med cerebral parese kan have. EnVISION-projektet er et ph.d.-projekt, hvor visuel perception hos voksne med cerebral parese undersøges, både vha. semi-strukturerede interviews og ved neuropsykologisk udredning. I oplægget vil resultaterne fra projektet blive præsenteret. 
                             

v.Kathrine Sand. Neuropsykolog og ph.d.-studerende på Københavns Universitet.

Kl. 13.45 - 14.15      Kaffe

Kl. 14.15 - 15.00      Ansigtsblindhedens fænomenologi

Prosopagnosi – ansigtsblindhed – er den manglende evne til at genkende andre mennesker på deres ansigt. Man har længe kendt til patienter, der efter hjerneskade selektivt mistede evnen til at genkende ansigter, men indenfor de seneste årtier har forskning i udviklingsbetinget prosopagnosi – ansigtsblindhed uden kendt hjerneskade – vundet frem. Oplægget giver et overblik over forskningen på området, herunder forholdet mellem problemer med ansigtsgenkendelse og andre (visuelle) funktioner, samt et indblik i resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af, hvad mennesker med ansigtsblindhed oplever, når de ser, husker og forsøger at genkende ansigter.

v. Erling Nørkær  ph.d. studerende. Københavns Universitet. Institut for Psykologi

 

Se uddybende præsentation af oplægsholderene herunder:

 

Alexander Leff.

Professor of Cognitive Neurology and a Consultant Neurologist at the UCL Queen Square Institute of Neurology. London. UK.

I am a Professor of Cognitive Neurology and a Consultant Neurologist at the UCL Queen Square Institute of Neurology in London. UK. My main clinical and academic interest is in cognitive rehabilitation, especially in the field of acquired language disorders and vision. I am developing mechanistic accounts of how cognitive disorders can be improved by different types of therapy -mainly behavioural- using functional and structural brain imaging.
I have developed a range of web-based rehabilitation tools that can be used by therapists and patients with visual or language problems; these projects have been sponsored by the MRC, NIHR and The Stroke Association.  I think that web-based applications are a good way to make scientifically proven behavioural therapies available to suitable patients and their therapists.
At the UCLH National Hospital for Neurology and Neurosurgery, I have a specialist out-patient MDT assessment clinic for patients with hemianopia and/or higher disorders of vision. I also help run the Queen Square Intensive Comprehensive Aphasia Programme.

Publications: http://scholar.google.com/citations?user=uwZaCzQAAAAJ&hl=en

Academic website: https://www.ucl.ac.uk/icn/research/research-groups/neurotherapeutics

 

Randi Starrfelt.

Randi Starrfelt er professor i neuropsykologi ved Psykologisk Institut på Københavns Universitet og leder af Copenhagen Neuropsychology Lab. Hendes forskning fokuserer på neuropsykologiske aspekter af synet både ved erhvervet hjerneskade og udviklingsforstyrrelser, med særlig vægt på læsning og ansigtsgenkendelse.

 

Camilla Nejst

Camilla Højgaard Nejst er ergoterapeut og sundhedsantropolog. Hun er erhvervs Ph.d studerende ved rehabiliteringstilbuddet ’Neurorehabilitering-Kbh’, og tilknyttet Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation og Psykologi.  Projektet ønsker at belyse hvordan håb udfolder sig i en rehabiliteringspraksis for voksne med erhvervet hjerneskade samt hvordan rehabiliterings professionelle udforsker og understøtter håb. Der gøres i projektet brug af etnografiske metoder, som feltarbejde, deltagerobservation og interviews.

 

Cecilie Marie Schmidt Thøgersen.

Cand.psych., ph.d. i rehabiliteringspsykologi og adjunkt ved Aalborg Universitet.

Igennem sin forskning har Cecilie haft fokus på den helhedsorienterede rehabilitering og hvordan der sikres plads og fokus på det hele menneske og de naturlige psykiske reaktioner, der følger efter kritisk sygdom. Både for den ramte, pårørende og professionelle. Aktuelt undersøger Cecilie betydningen af fællesskaber i forbindelse med rehabilitering. Herunder hvordan deltagelse i fællesskaber kan være med til at styrke rehabiliteringen for den enkelte. Til daglig arbejder Cecilie i en delt stilling mellem Aalborg Universitet og Aalborg Kommune, med fokus på at styrke samarbejdet mellem forskning, praksis og undervisning. 

 

Ivan Nisted

Jeg er oprindeligt uddannet optometrist, og ansat på lektor på Optikerhøjskolen og ekstern lektor på Aarhus Universitet, hvor jeg hovedsagelig underviser i synsanomalier knyttet til øjnenes samarbejde, biostatisk og epidemiologi. 
Har bidraget til udarbejdelse af National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse.

Forskningsmæssigt arbejder jeg hovedsageligt inden for følgende områder

  1. Undersøgelse og non-farmakologisk rehabilitering af børn med samsynsanomali samt synscreening af danske og grønlandske børn.
  2. Association mellem nedsat syn og senfølger efter hjernerystelse samt visuel rehabilitering af samsynsanomali.
  3. Effekten af øjenkirurgiske indgreb på samsynsfunktionen

 

Førstelektor
Fakultet for helse- og sosialvitenskap. Institutt for optometri, radiografi og lysdesign. Universitetet i Sørøst-Norge.

 



Torgeir Solberg Mathisen.

Associate Professor. Faculty of Health and Social Sciences. Department of Optometry, Radiography and Lighting Design. University of South-Eastern Norway. Campus Kongsberg.





Arild Hagen.

Rehabiliteringskoordinator gjennom sitt engasjement i Norges Blindeforbund og NORVIS.
Arild ble rammet av hjerneslag i 2012. Da var han 48 år.





Helle K. Falkenberg.

Professor, National centre for optics, vision and eye care, Department of optometry, radiography and lighting design, University of South-Eastern Norway.





Ryan Skibsted Lauridsen 

  • Cand. San. Optom
  • Optometrist hos Center for Specialrådgivning, Aarhus.
  • Vidensmægler på Dansk Center for Hjernerystelse.
  • Projektleder på VisCom projektet for Dansk Center for Hjernerystelse. 
  • Gæsterunderviser på kandidaten i Optometri og Synsvidenskab.

 

Karsten Haarh

Neuro-optometrist på IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede. 
Arbejder indenfor følgende fagkompetencer: Synsprøve og rådgivning. Synsfunktionssvækkelser efter hjerneskade, piskesmæld og 
hjernerystelse: Neuro-optometrisk Rehabilitering (NOR). Lysfølsomhed, specielle filterglas, når almindelige solbriller ikke hjælper.
Svagsyn: Optiske hjælpemidler til svage øjne og andre typer af specialoptiske løsninger; herunder stress- reducerende specialkorrektioner. Undervisning omkring synet, synsproblemer og løsningsmetoder (kompensation og genoptræning).

 


Kathrine Sand Andersen

Katrine Sand Andersen er neuropsykolog og ph.d.-studerende på Københavns Universitet på projektet: EnVISION – Visual perceptual functions in adults with cerebral palsy. I projektet undersøges visuel perception hos voksne med cerebral parese både vha. af kvalitative og kvantitative metoder.

 

10+ "Nørkær" profiles | LinkedIn

Erling Nørkær

Erling Nørkær er psykolog og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Erling forsker i ansigtsgenkendelse og udviklingsbetinget ansigtsblindhed – den manglende evne til at genkende ansigter. Erling har en baggrund med udvikling af psykologiske test og interesserer sig for, hvordan vi kan blive bedre til at undersøge kognitive problemer, herunder problemer med ansigtsgenkendelse, i (klinisk) praksis.

Praktiske oplysninger:

Fristen for tilmelding er Onsdag d. 15. februar 2025 klokken 12.00.
Husk ved tilmelding at angive i bemærkningsfeltet, hvis specialkost er ønsket.

NB! Tilmelding er bindende.

Ved spørgsmål om tilmelding kontakt Annemarie Enevoldsen på mail: ab7h@kk.dk eller på telefon 39 45 23 13.

Pris for deltagelse

Fuld konferencepakke: 2 dages konference inkl. forplejning, netværksmiddag tirsdag aften samt overnatning i enkeltværelse, fra d. 25 til d. 26. marts 2025 på Hotel Legoland i Billund - Dkr. 6.495.-

Ønskes yderligere overnatning i forbindelse med konferencen kan dette tilkøbes for Dkr. 1.450,- pr. person / nat inkl. morgenmad.  Ekstra nat kan bestilles sammen med konferencebestillingen.

Kontakt Annemarie Enevoldsen, mail AB7H@kk.dk.

Læs mere om Hotel Legoland i Billund her: Hotel og konference Legoland.

Fagrelevante udstillere er velkomne, kontakt Annemarie på mail: ab7h@kk.dk for yderligere information.



 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede
Tlf: +45 39 45 23 13
AB7H@kk.dk

Kontaktinformation til arrangør

IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede
Tlf: +45 39 45 23 13
AB7H@kk.dk