
Indlæser
Torsdag d. 13. juni 2024 kl. 11:00 til 17:00
Torsdag d. 13. juni 2024 kl. 10:00
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede,
Rymarksvej 1,
2900 Hellerup
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede
Rymarksvej 1
2900 Hellerup
Igen i 2024 kan du komme og nyde god musik og god stemning på IBOS. Vi åbner op til gårdhaven, hvor der vil være boder, siddeområde og scene med forskellige optrædener. Du kan altså både stå og svinge til musikken, købe noget fra boderne eller sidde og nyde en kop kaffe fra Blind Coffee.
Programmet starter kl. 11, men man er velkommen til at komme i løbet af dagen og tag endelig familie, venner eller andre med. Blindstock er også en mulighed for at mennesker, som ikke har et synshandicap inde på livet, kan opleve et kulturtilbud skabt af IBOS' beboere og daglige brugere. Og sammen danner vi et fællesskab på tværs af livsvilkår.
Kom og hør Featherdrop, et musikalsk laboratorium skabt af jazzmusikerne Thomas Munk-Petersen og Stig Halskov, som har spillet sammen i utallige sammenhænge i over to årtier. I efteråret 2021 gik de sammen om dette projekt, og den 26. januar 2024 udgav de deres debutalbum "Epilog". Featherdrops musik forener den nordiske ECM-lyd med den amerikanske jazztradition og inviterer til eftertanke og fordybelse. Det er musik for dig, der sætter pris på stemningsfuld ambient jazz. Ved denne koncert har de inviteret de to anerkendte jazzmusikere, Eyal Lovett og Thomas Fryland, til at optræde med dem. Sammen indspiller gruppen et nyt album i august 2024.
På festivalområdet findes friskristet kaffe fra Blind Coffee, som er en socialøkonomisk virksomhed med fokus på jobmuligheder til mennesker med synshandicap. Der er også mulighed for at købe smukke og unikke vævede og håndlavede værker fra IBOS’ værksteder. Udover kaffe, bliver der solgt hjemmebagt kage, og IBOS' køkkenteam sælger velsmagende street food.
Blindstock er en årlig festival, startet i 2022, med fokus på mennesker og musikere med synshandicap samt betydningen af fællesskab og rollemodeller. Festivalen er støttet af Dansk Blindesamfund.
Deltagelse er gratis, men tilmeld dig her på siden, så vi ved hvor mange der deltager.
Her er et link til en kort video om festivalen BLINDSTOCK musikfestival på Instituttet for Blinde og Svagsynede - YouTube
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede
Pernilla Jørgensen
Tlf: +45 39 45 25 55
x88g@kk.dk
IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede
Pernilla Jørgensen
Tlf: +45 39 45 25 55
x88g@kk.dk